Angstbehandling - Cool Kids ASF
Mange børn og unge med autismespektrumforstyrrelse kæmper, sammen med deres forældre, med angst og bekymringer i deres hverdag.
Angstbehandlingsprogrammet Cool Kids ASF er udviklet og tilpasset de vanskeligheder, som børn med autisme ofte oplever. Programmet tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og indeholder bl.a. afspændingsøvelser, metoder til at udfordre bekymringstanker og se angsten i øjnene, samt forældretræning.
Indhold
Et forløb hos Autismecenter Nord-Bo strækker sig over 10 gange med 1-2 uger imellem hver gang. Imellem hver gang får børn og forældre træningsøvelser, så redskaberne kan blive en del af hverdagen.
Hos Autismecenter Nord-Bo tilbydes behandling hos certificeret Cool Kids behandler og autoriseret psykolog Vibeke Brams. Forløbene vil være individuelle forløb, og der er derfor mulighed for at tilpasse de enkelte forløb til barnets/den unges alder og funktionsniveau. Det vil være samtaler, hvor forældre skal deltage hver gang.