Hvad kan en beboer forvente?
Hver beboer har minimum en times vejledning om ugen, hvor der arbejdes med en retning på mål/handleplanen, der er lavet i samarbejde med kommunen samt opfølgning på trivsel og aftaler for den kommende uge.
Alle mennesker er forskellige, så tilbuddet søger i vid udstrækning, at tilgodese den enkeltes behov og tilrettelægger støtten ud fra den enkeltes behov. Beboerne får strukturet inforamtioner om de sociale spilleregler der er på fællesområderne – dette rammesættes via en fælles husorden, som drøftes løbende på ”husmøder” i de enkelte huse eller afdelinger.
Som beboer kan du forvente at blive mødt med en individuel tilgang, samt miljøer med gode medbeboere og et engageret personale.