I fredags var der juleafslutning i De Gule Værksteder og STU-afdelingen, og den årlige juleafslutning, hvor alt personale var samlet i Aabybro er også vel overstået. Så nu nærmer julen sig med lukkedage for nogle, feriedage for andre, og spredte arbejdsdage for eksempelvis vore medarbejdere i Boafdelingen.
Om du tilhører den ene eller anden af ovenstående, vil Autismecenter Nord-Bo ønske dig og din familie en dejlig juletid, hvor Autismecenter Nord-Bo hverdagen starter igen onsdag den 4. januar for STU-afdelingen og De Gule Værksteder og dermed også for de borgere, der har deres daglige gang i en af de afdelinger.
Administrationen har lukket for telefonen frem til onsdag den 4. januar.
Forude venter 2023 er, som udover at være et nyt spændende år, også er jubilæumsår for Autismecenter Nord-Bo, idet Fonden fylder 25 år, og det skal markeres, så mere om det på et senere tidspunkt.
Hermed vil Autismecenter Nord-Bo ønske jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.